Av Nils T. Sperrevik
Eg søkte ein dag etter ei rettssak som i følgje Os-soga hende i 1844. Saka skal ha omhandle ein bustad som var sett opp i klosterruinane for tenestefolka på Lysekloster hovudgard. Eg fann ikkje noko om dette, men eg fann ei rettssak der tippoldefar Lars Larsen Spirevig var vitne. Dette er ei litt makaber sak, og handlar om tenestejenta Malene som hadde født eit barn i dølgsmål (skjul). Tippoldefar var ikkje far til dette barnet, men han hadde gjort same jenta gravid året før, etter å ha lova henne ekteskap. Jenta aborterte, og det blei ikkje noko ekteskap. Han var blitt enkemann og gifte seg heller med Kristi Larsdotter Sundøy. Malene vart dømd til seks års straffarbeid. Malene døydde alt året etter. Det vesle barnet var ei jente, og fekk namnet Malene og vart tatt hand om av morsslekta. Ho vart seinare syerske i Bergen. Ho døydde ugift i 1910. Faren til jenta var den gifte mannen Mons Fredriksen Smørås. Han vart seinare buande i Nordvik i Fana.
Eg har prøvd å skriva av rettssaka. Ord eg ikkje er sikker på, har fått raud farge.
Justitssag paa Lysekloster
Aar 1844 den 20 November blev Extraret sat paa Lysekloster Hovedgaard til Behandling af Justitssagen mod Malene Paulsdatter Lysvold. Paa Sorenskriverens vægne fungerede hans eedr. fuldmægtig Chr. Kruse i Overvær af Lagrettesmændene Hans Monsen Aasen og John Thomassen Søviig.—
Hvorda som Referent fra Lyseklosters Gods mødte Forvalter Arentz der, efter at have fremstillet for Retten under Lensmand Østevolds Varetegt Angjeldende, der hidindtil imod Kaution har været her for personlig hæftelse, fremlagde:
- Stevning af 9de f.M., berammet og forkyndt Steed
- Det under 2dre og 3dje f.M. afholde Forhør, hvorpaa Amtets Axtionsordre af 7 f.M. findes paategnet og hvorefter Angjeldende er her under Justitiation til Andgjeldelse for at have udlagt sit nylig i dølgsmaal fødte Barn m.v.
- En af Lensmans Synnestvedt under 24 Septæ. sidste afholdte Synsforetning
- En forklaring vedkommende denne Sag af 20de f. M. fra Disrictslege Normann
- og 6. To Attester fra prest Daae angaaende Angjeldendes vita ante acta (1) og hvem der er opgivet sin Fader til det af Angjeldende i 1840 fødte uegte Barn.
De fremlagte Documenter begjæredes dernest oplæste for Angjeldende, samt Denne saavelsom de instevnte Vidner yderligere examinerede efter Spørgsmaale i fraa Comparenten (2) nærmere under Sagens Behandling mundtligen agtede fremførte. Forhørsacten følger, men de øvrige fremlagte documenter indtages sees 4 KKKK tiltaltes Pige Malene Paulsdatter Lysvold var i sin Frihed tilstede. Saa møtte og Vidnerne, undtagen Sjur Buskengen, og hørte oplæse Eders forklaring samt bleve betydes Straffen for Meeneed.
Tiltalen forelæstes Actionsordren og formanedes til sandhed, samt foreløbigen examineredes med hensyn til paa hvad Tid fødselen foregik; Hun vedblev med Bestemthed hvor hun desangaaende under forhøret, har forklaret, at hun fødte barnet paa Svinehuuslemmen, tillegger at Enhver kan begribe at hun ikke vilde været istand til at komme derop efter at hun havde født. Under denne Examination var Tiltalte bliven foreholdt Doctor Normanns ovenfor fremlagte Erklæring. Forøvrigt medeles tiltalte i alle dele sin Forklaring under Forhøret, der blev hende forlæst. Paa yderligere Examinitation forklarede Hun, at hun havde Sæng sammen med Pigen Anna Nordvigen, og Pigen Eli Øvredalen (: 5te Dep.) laae i en anden Sæng i samme værelse. Paa Spørgsmaal om Grunden til at hun gik ud for at føde, svarede hun at hun ikke hved hvorfor, hun sansede ikke hvor hun gik. Paa Spørgsmaal om hvorfor hun gik paa Svinehuuslemmen, svarede hun at Hun var kommen i Fristelse, og paa Spørgsmaal om hvad slags Fristelse det var, svarer hun at hun ikke kunde opdage hvad der var skeet, fordi hun frygtede for at Barnefaderen imens kunde blevet syg igjen, naar han havde faaet det at vide. Hun forklarer videre at hun allerede følede Fødselssmerter Dagen før hun fødte. De tiltoge jo lengere det led, saa at hun om Aftenen ikke formaaede at avklede sig, men lagde sig i Sengen med Klæderne paa efter at hendes Sengekammerad Anna, allerede var falden i søvn, men selv sov hun intet, og maatte formedelst derefter flere gange staae op om Natten. At hun omsider gik ud, siger hun skede i Sandsesløshed uden nogen Hensigt ihenseende til Barnefødselen, og denne antog hun heller ikke var saa nær forhaanden, da hun i sin første Barselsæng leed af Fødselssmerter i hele fjorten Dage. Foruden de Klæder hun var iført, og hvilke hun som forklaret ikke havde været afført om Natten, havde hun intet med sig da hun var ude, og det løeklede hvori hun indsvøbte Barnet formodes hun at hun havde taget af sin Hals.
Kniven som hun brugte til at oversjære Navlestrængen med, havde hun i sin Stakkelomme, men hun benegter at hun medtog Kniven i nogen bestemt hensigt, men det var tilfældigt at hun havde den ved Haanden da hun havde den nævnte Brug for den, imidlertid har hun stedte brugt at bære Kniven i lommen og var det en liden Sprættekniv, forsyned med Skede. Hun tilspurgtes om hvorledes hun tænkte det skulde gaa Barnet da hun etterlod det paa Svinehuuslemmen, og svarede at hun tænkte at bede Nogen gaa efter det, og paa Spørgsmaal om hvorfor hun ikke gjorde det, var intet Svar at erholde, men paa videre Spørgsmaal om hun ventede at Nogen tilfældig viis skulde finde Barnet, svarer hun ja, og tillægger at det jo laa græt et Sted hvor Folk jevnlig kom. Hun erindrer ikke om hun knyttede Tørklædet om Barnet, og Aarsagen til at hun ikke forsynede det bedre, siger hun deels var Sandsesløshed deels den Omstændighed at hun ikke havde flere Klæder thi Stakken som hun gik i kunde hun ikke tage. Hun insaae imidlertid at Barnet var i fare men forsikrer at hun ønskede dets Redning. Hun veed at Navlestrengen maa ombindes, men siger at hun formaaede ikke at gjøre det. I sin føste Barselseng blev hun betjent Gjordemoder. Med Efterbyrden, som det i Forhøret hedder at hun tog med sig fra Svinehuuslemmen, forklarer hun at hun ikke blev kvitt førend hun kom tilbage til Kjældergangen efter at have født Barnet paa Svinehuuslemmen, og det forsikrer hun gjentagende er Sandhed, og anderledes derangaaende mindes hun ikke at have forklared sig under Forhøret, ligsom hun heller ikke har forstaaet at der laa nogen anden Mening i det Protokollerede og Oplæste.
Administrator maatte bemærke, at da Tiltalte betjente sig af det Udtryk, at hun tok Efterbyrden med sig fra Svinehuuslemmen, uagtet hendes Mening egentlig var at hun ikke blev skilt av med den paa det Sted, saa er det let tenkeligt at Forhørsadministrator har misforstaaet hende. Tiltalen blev forelæst de fremlagte 2 Presteattester, som hun erkjendte angik hende. Hun forklarede videre at Niels Johnsen Stenevig, som var fader til hendes første Barn, erkjendte Paterniteten og lovede at sørge for Barnets Opfostring. Hun udsatte Barnet til Pagterfolk i Fanøe, og var enig med dem om, at der skulde betales 16 Ort aarlig for Opfostringen; da Barnet døde 9 Uger derefter, betalte imidlertid tiltalte hele Fosterlønnen for den Tid, hvorimod Niels bekostede Begravelsen. Da hun ifjor Sommer aborterede efter ti Ugers Svangerskab var hun bleven besvangret af Lars Larsen Spirrevigen, der havde lovet hende Egteskab; Fosteret blev af Mons Frederiksen, tiltaltes Broder Paul Paulsen og Formans Huusbondedreng Peder Johnsen indbragt i Familiebegravelsen her paa Hovedgaarden, medens Forman var fraværende. Peder havde Nøglerne til Gravstædet i forvaring. Hendes sidste Barn lever og er friskt og hun har det hjemme hos sine Forældre paa Lysvold. Paa Spørgsmaal om hvorledes det skal blive forsørget, svarer hun at veed det ikke, og tillegger, paa videre Spørgsmaal, at Barnets Fader, hendes Medtjener gift Mand Mons Frederiksen ikke har omtalt hvorledes han vil opfylde sin Forsøgelsespligt, liggsom hun ei heller har spurgt ham derom. Eer hun da det led ind paa Tiden mod at hendes Svangerskab var ude, ikke talede til Mons for at faae ham til at gjøre Anstalter til Barnets Forsørgelse, sige hun først gjentagende at hun ikke kan angive nogen Grund til, dernæst siger hun at det kom deraf at hun ikke kunde faae ham i Tale, da han ikke vilde have nogen Prat med hende om den Ting. Denne forklaring blev oplæst og af Tiltalte erkjendt riktigt.
1ste Vidne Mons Johannesen Kalland, hørte oplæse sin Depotation som 1ste Dep. under Forhøret og vedstod samme, med den Rettelse at han ikke veed vist hvor gammelt Tiltaltes første Barn blev. Vidnet tillægger at da Barnet var indbragt blev der ogsaa fundet Barneklæder i Tiltaltes Kiste, men Vidnet hørte sige at der ikke var fuldstændig Beklædning, og selv saae Vidnet ikke andet end Skjorter og Kapper. Paa Svinehuuslemmen kommer sjelden Folk, og der kan gaa Uger og Maaneder imellem hver gang det kommer Nogen; Vidnet har tjent her i halvandet Aar, havde aldrig været der før at end ved den en forklarede Leilighed. Vidnet kunde nede i Svinehuuset høre Barnets Skrig, uagtet den Lyd, Svinene gav fra seg, men Barnet kunde ikke fra Svinehuusetlemmen sees i den Fordybning hvori det laae med mindre man, veiledet af detts Skrig, lagde sig ned paa Lemmen og strækkede sig hen imod Fordybningen, hvori det desuden er mørkt af Skyggen. Paa det Sted antager Vidnet muligt at et Barn, som ikke ved Skrigen kunde henlede Opmerksomheden paa sig, kunde blive liggende uden nogensinde at findes af dem som kom paa Lemmen.
Det er Vidnet bekjændt at Tiltalte har haft to små Sprættekniver med Skeder paa, men hvorvidt hun har haft for Vane at bære dem paa sig er Vidnet ubekjendt, imidlertid har Vidnet som oftest seet dem begge ligge i hendes Syeæske. Oplæst og vedstaaet.
2dre Vidne Kari Nielsdatter Almeland, hørte oplæse sin Depotition som 2dre Dep., vedstod samme, tillæggende at der iblandt da i Tiltaltes Kiste forefundne Barneklæder manglede Svøb og Baand til at knytte om med, hvorfor Vidnet forsaavidt maatte benytte sine egne Børneklæder. Vidnet kunde høre Barnets Skrig fra Stuedøren i Tjenerbygningen. Klokken kunde være som henimod 6 da Barnet blev funden. Vidnet kjende Tiltaltes tvende Sprætteknive, men har aldrig seet Tiltalte bære nogen af dem paa sig, hvorimod Vidnet mange Gange har seet dem liggende i en liden Æske, som har staaet i Sengkammeret. Vidnet har tjent sammen med Tiltalte her paa Gaarden siden fjorten dage efter sidste Sommermaal. Oplæst og vedstaaet, med det Tillegg, at Vidnet 3 Gange har spurgt Tiltalte om hun ikke var frugtsommelig, da 2den sidste Gange i Andres Paahør, men aldrig har hun tilstaaet det.-
Tiltalte bemærkede med hensyn til dij 2de Vidnersprov, at hun havde tvende Barnesvøb liggende hos de Pagterfolk paa Smedsviig hvor hendes første Barn var til Opfostring men at hun ikke havde haft Anledning at faae dem hentede før hun sidst gjorde Barsel, derfor medbliver Tiltalte at hun især i den senere Tid, pleiede at bære sin Sprettekniv paa sig. I øvrigt erkjender Tiltalte at 2dre Vidne har som forklaret, spurgt hende om hun var frugtsommelig, og at hun ikke har givet noget bekræftede Svar derpaa.-
3dje Vidne Mons Frederiksen Smøraas, afhørt som 3dje Dep., hørte oplæse sin Depotition og vedstod samme, samt yderligere forklarede, at han ikke mindes om Tiltalte imedens han laae Syg aabenbarede for ham at hun var frugtsommelig, hvilket imidlertid gjerne kan være skeet og gaaet af hans Minde, da han i den Tid var saa svag paa Sindet at han lidet eller intet sandsede sig. Men Tiltalte har aldrig forgjæves bedet Vidnet om at faae ham i Tale og have det saaledes ikke manglet hende paa Leilighed til at opdage ham sin Tilstand, over hvilken Vidnet var uvidende lige indtil Barnet blev fundet, skjøndte han vel, ligesom de Render, bar Frygt for at saa var tilfældet.—
De 2 smaa Spretteknive som Tiltalte har været i besiddelse af, har Vidnet ofte seet ligge deels i den lille Æske, hvori hun havde sine fleste Syesager, deels løse i Værelset, men aldrig har Vidnet seet hende bære nogen af dem paa sig. Vidnet har tjent her paa Hovedgaarden i halvtredie Aar, og Tiltalte har tjent her ligesaa lenge, men nu er hun afskediget af sin Tjeneste. Med hensyn til hvorvidt der pleiede at komme Folk paa Svinehuusloftet og hvorledes det Sted var beskaffent hvor Barnet laa da det blev fundet, forklarer Vidnet sig overenstemmende med 1ste Vidne. Vidnet var den omhandlede Morgen, som sædvanlig, gaaet ud paa Arbeide klokken 5, og efter hvad Vidnets Kone (: 2dre Vidne:) har fortalt, var det senere at Tiltalte kom ind igjen. Da Vidnet gik ud, gik det ikke igjennem Kjeldergangen, og veed derfor ikke om der da var det Blod paa Gulvet, som Vidnet længere ud paa Morgenen saae der. Tiltalte og Pigen Kari Haldorsdatter omreglede hver Maaned med at passe Svinene og Hønsene, og paa den omhandlede Tid var det Karis Maaned. Man pleiede ikke at gaa i Svinehuset og give Svinene Mad før kl 8 om Morgenen, men igjennom Hønsehuset, gik Folk til enhver Tid paa Dagen, da Veien til Mandhuset gaar derigjennom. Oplæst og vedstaaet.—
4de Vidne Knud Hansen Lyssand, afhørt som 4de Dep., hørte oplæse og vedstod sin Depotition, tillæggende at han ikke lagde Mærke til hvor koldt Barnet var, ei heller kan han sige i hvilken Stilling det laae, om på Ryggen eller Siden. Med hensyn til Tiltaltes Forklaring at hun ikke havde lagt Barnet i den Fordybning hvori det fandtes, men paa selve Lemmen, forklarer Vidnet, at om hun end havde lagt Barnet paa Lemkanten, saa nær Fordybningen, at det kunde hende faldt ned, saa maatte det nødvendigviis have faldt paa Aabningen imellem Væggen og Bordklædningen, da Aabningen er Lemkanten nærmest, men Barnet laae i den andre Side af Fordybningen, nemlig nærmest Kanden, og at Barnet, saa spædt og indsvøbt i en Klud, skulde have kunnet arbeide sig hen til den Side, holder Vidnet for aldeles umuligt.—Oplæst og vedstaaet.—
Tiltalte erklærede nu at hun ikke sandser hvor hun lagde Barnet.
5te Vidne Eli Olsdatter Øvredalen, hørte oplæse sin Depotition som 5te Dep., og vedstod samme, tillæggende, paa given Anledning at hun ikke veed Besked om mere end én Sprættekniv tilhørende Tiltalte, og den har Vidnet oftere seet ligge i Værelset, men aldrig seet Tiltalte bære den paa sig. Derfor bemærker Vidnet, at Vidnet og Tiltalte være længst oppe den omhandlede Aften, at de der laae i samme Værelse, og da Vidnet gik i Sæng blæste Tiltalte lyset ud, og kunde Vidnet derfor ikke see om Tiltalte afklædede sig, ligesom Vidnet heller ikke hørte før det sov ind at Tiltalte lagde sig. Oplæst og vedstaaet, tillæggende at Vidnet flere Gange har spurgt Tiltalte om hun ikke var frugtsommelig, men ikke faaet noget Svar.—
Tiltalte erklære ikke at kunne erindre at hun for 5te Vidne har sagt at ville døe paa hun ikke var frugtsommelig.—
6te Vidne Jacob Steffensen Garviig, afhørt som 6. Dep., hørte oplæse og vedstod sin Depotition og med Hensyn til Tiltaltes Forklaring om at lade Barnet fra sig paa Svinehuuslemmen forklarer Vidnet sig overrenstemmende med 4de Vidne.-
Tiltalte erkjenner at hun fremviste sine ophovnede Legge for 6. Vidne og Flere, men mindes ikke hvad hensigt hun havde dermed, dog nægter hun at hun vilde dermed modvirke den Mistanke. man udrede om at hun var frugtsommelig.
7de Vidne Kari Haldorsdatter Nordvigen, hørte oplæse sin Depotition som 7de Dep. og vedstod samme, tillæggende at Klokken neppe var mere end høyst halv Sex, da Vidnet som forklaret, saae Tiltalte komme ind om Morgenen. Vidnet ligger sammen med 5te Vidne. Vidnet, der har tjent her et halvt Aar, kjender Tiltaltes 2 Sprettekniver, men har aldrig seet hende, bære dem paa sig, og kan det maaske end hændelsernes have skeet enkelt Gang, saa kan det dog ikke have været sædvanligt, thi Vidnet har som oftest seet dem ligge i Værelset.—
8de Vidne Thomas Olsen Reigstad, afhørt som 8de Deponent, hørte oplæse samt vedstod sin Depotition, bemærkede, at det er ham bekjændte, at indstævnte, men udeblevne Vidne, Sjur Buskengen, ikke veed noget til Sagens oplysning.—
Da Sagen nu var forløben blev Sagen udsat til i morgen med Pålægg til samtlige Tilstedeværende da at indfinde sig atter.
Chr. Kruuse John Thomassen Søeviig Mons Monsen Aasen
m.p.p m.p.p
Næste dag, 21 November continuerede Justitssagen paa samme Sted og ved det samme Retspersonale som igaar. Havede fremkaldete som:
9de Vidne Peder Johnsen Søevigen, 32 Aar gl., forklarer at ifjor Sommer formaantlig i August Maaned, anmodede Tiltalte Vidnet, som da var Huusbondsdreng her paa Gaarden om at udlevere Kirkenøglen, for at det omhandlede Foster kunde blive nedsat i Familiebegravelsen, men Vidnet vægrede sig i Begyndelsen herfor da han befrygtede at Forman, som ikke er paa Hjemmet vilde misbillige det, men paa Tiltaltes gjentagende Anmodning, gav Vidnet efter og leverede Nøglene. Vidste ellers intet til Oplysning angaaende denne Sag.—
10de Vidne Kari Johnsdatter Søevigen, 27 Aar gl., forklarede at hun saae det omhandlede Tiltaltes Foster ifjor Sommer, og angaaende sammes Størrelse, forklarer hun sig ligesom 3dje Dep., under Forhøret. Vidnet, der intil sidste Vaar, tjente sammen med Tiltalte her paa Gaarden i 2 Aar, saae jevnlig Tiltaltes 2 Spretteknive ligge i hendes Syeæske, men aldrig saae Vidnet at hun bar nogen af dem paa sig. Vidste forøvrig intet til Oplysning.—–
11de Vidne Britta Thomasdatter Søevigen, 29 Aar gl., forklarer at Tiltalte ifjor Sommer viste Vidnet det omhandlede Foster, som ikke havde faaet menneskelig Skikkelse, hvor gammelt det kunde være derpaa har Vidnet ikke Skjøn, og Tiltalte talede, saavidt erindres, ikke om hvor meget fortidlig hun har kommet ned, men med hensyn til Aarsagen til den fortidlige Fødsel, yttrede hun at hun havde seet den Pige, som hun antog blev Lars Spirevigens kone, og dette Syn troede hun havde bevirket Aborten. Hun fortalte nemlig at det var Lars Spirevigen som havde besvangret hende under Egteskabs løfter. Vidnet, der tjente her paa Gaarden indtil sidste Vaar, erfarede at Tiltalte havde 2 smaa Spretteknive, men Vidnet saa aldrig at hun bar nogen av dem paa sig, hvorimod Vidnet saae dem ligge i Værelset.
12te Vidne Lars Larsen Spirevigen, 32 Aar gl., forklarer at han ikke kan sige seg fri for at have i fjor fra Vaaren af pleiet Omgang med Tiltalte, ligesom han og erkjender at han lovede hende Egteskab, men under den Betingelse at hun opførte sig sømmeligt. Da Vidnet syntes at see at hun var bleven frugtsommelig spurgte Vidnet hende derangaaende, men hun svarede blot med Spydigheder, dog henvendte hun sig omsider til Vidnet uadspurgt fortalte at hun var frugtsommelig, i hvilken Anledning Vidnet skjønede at han skulde vedstaa hvad han havde lovet, men kort efter var det at hun nedkom med det omhandlede ufuldbaarne Foster, og da Vidnet siden kom efter at hun holdt sig tilvens med andre Mandfolk, har der ikke været Tale mellem dem om Egteskab. Vidste intet til Oplysning.—
13de Vidne Paul Paulsen Lyevold, 27 Aar gl. og Tiltaltes Broder, forklarer at han var med at bringe Tiltaltes omhandlede Foster ind i Familiebegravelsen medens Forman var fraværende, men etter veed Vidnet ikke noget at forklare derom, eller om hendes senere Barnefødsel. Tiltaltes første Barn var, som hun forklarer, sat i Foster hos Pagterfolk paa Smedsviig i Fanøe, men hvor der blev af Barneklederne efterat Barnet var død, det er Vidnet ubekjendt. Tiltaltes sidste Barn er hjemme hos hendes Foreldre og er isaavidt vides friskt. Hvorhen Tiltalte har faaet Barneklæder til sit sidste Barn veed Vidnet ei.
14de Vidne Anna Winsjansdatter Nordvigen, 25 Aar gl. forklarer at hun var Tiltaltes Sængekammerad paa den her omhandlede Tid, men hun hørte ikke naar Tiltalte gik ud om Natten, men da Vidnet vaagnede om Morgenen var Tiltalte ikke i Værelset, men kom ind da Klokken kunde være omtrent halv Sex, blot iført Skjorte, Stak og Sokker, og paa Vidnets Spørgsmaal om hun havde været ude, svarede hun ja, hvorpaa hun gik tilsængs med Stakken paa, efter at have trukket Sokkene af sig. 7de Vidne var inde i Værelset idet Tiltalte kom, men gik ud før Vidnet spurgte hende som meldt. Hvorvidt Tiltalte havde været afklædt om Natten eller ligget i sin Sæng kan Vidnet ikke sige, men sad oppe med Klæderne paa, da Vidnet sov ind om Aftenen. Vidnet vaagnede bemeldte Morgen idet der blev ringt med Klokken, og da var Klokken 5, gik saa op paa Stølen og kom ei tilbage før Klokken 8, da Barnet imidlertid var fundet.—
15de Vidne Gyri Olsdatter Udgjerde, mellem 40 og 50 Aar gl., forklarer at da Vidnet den omhandlede Dag, efterat Barnet var fundet, tog Tiltaltes Stak som hun havde bredet over sine Fødder, idet hun laaet i Sengen, for den skulde blive vadsket, fandt Vidnet i Stakkelommen en sammenlagt Faldekniv, som Vidnet tok af Lommen og puttede ind i Sængen under Hovedet, idet Vidnet sagde til Tiltalte: ”saa her er en Faldekniv i lommen din, den stikker jeg under Sengehovedet” men Tiltalte yttrede intet dertil. Kniven hører Vidnet siden skulde tilhøre drængen Niels Hansen der tjener for Forman. Om Kniven var blodig paa Bladet kunde Vidnet ikke bemærke, da hun ikke slog Bladet op, og paa Skaftet saaes ikke Blod. Oplæst og vedstaaet.—
Tiltalte i Anledning af dette Vidnets Prov erklærede paa Examination at det er hende ubekjendt at den omhandlede Faldekniv fantes i hendes Stakkelomme, hvorimod hun fremdeles forsikrer at hun overskar Navlestrengen med sin lille Sprættekniv, som hun havde i lommen da hun efter Fødselen kom ind og lagde sig. Hun tog den ikke selv af lommen, men da hun lengere ud paa Dagen saae den ligge paa Aakledet i Sengen formoder hun at den var faldet ud af Stakken, som hun lagde over Benene. Hun tog derpaa Sprættekniven og lagde den paa det Traug, som Barnet laae i ved siden af Sengen.—15de Vidne medblev under Examination mot Tiltalte sit Prov, og tillegger at konen Margrethe Hollen var tilstede og saae paa at Vidnet fandt Faldekniven i Tiltaltes Stakkelomme, og nogen anden Kniv saae Vidnet ikke.——-
14de Vidne fremkaldtes og forklarede at Vidnet redde Tiltaltes Seng, fandt Faldekniven under Hovedet, men nogen anden Kniv saae Vidnet i Sengen eller paa Trauget, hvori Barnet laae. Faldekniven tilhørte Tjenestedrængen Niels Hansen.—
16de Vidne Niels Hansen Lyngbøe, 25 Aar gl. og tjener for Forman, forklarer at da han savnede sin Faldekniv og fik høre af 15de Vidne, at der var fundet en Saadan i Tiltaltes Stak efter at hun havde gjort Barsel, bad Vidne 14de Vidne, der passede Tiltaltes Seng, skaffe ham Kniven, og 14de Vidne gik da hen til Tiltaltes Sæng og tog Kniven frem under Hovedet. Hvad Tid Kniven har frakommen Vidnet, kan han ikke nøie sige, men veed med sikkerhed at han havde den to Dage før Tiltalte fødte. Kniven pleide Vidnet sneet at bære paa sig, ogsaa at lade den ligge i Sliren eller Kammeret i Tjenerbygningen. Vidnet foreviste nu Faldekniven, som 14de og 15de Vidne erkjender at være den omforklarede. Kniven er udslaate omtrent et Qvarteer lang, hvorav Bladet, der er omtrent eller over 1 Tomme bredt, udgjør den halve lengde.—17de Vidne Margrethe Hansdatter Hollen, 48 Aar gl., forklarer at hun paasaae at 15de Vidne saaledes som denne forklarer, tog en Faldekniv op af Tiltaltes Stakkelomme og lagde under Sængehovedet, men om det er samme Kniv som 16de Vidne foreviste kan Vidnet vist sige, dog saae den ligedan ud.—Oplæst og vedstaaet.–
Tiltalte tager derpaa under yderligere Examination angaaende følgende Poster:
a) Om paa hvad Maate hun havde tenkt at Barnet skulde blive forsørget og opdraget
b) Hvorfor hun skjulede sit Svangerskab for de Vidner som spurgte hende derom
c) Hvad der noe hends til hinder for at hendvende sig til Barnefaderen Mons Fredriksen for at faa bestemt det fornødne med hensyn til Barnets Forsørgelse
d) Hvorvidt Barnet var fuldbaaret
e) Hvorledes Fødselen foregik
f) Hvortil hun støttede det haab at Barnet skulde blive fundet
g) Om ingen av hendes Medtjenere kjende til at hun sædvaneligen pleiede bære en af Spretteknivene paa sig
h) Om Mons Fredriksen var gaaet paa Arbeide da hun kom af Svinehuuslemmen den omhandlende Morgen, og om hun saae anden Folk i Gaarden den Tid.—
I denne Anledning forklarede Tiltalte at:
a) Hun havde tenkt at holde Barnet paa Foster hos Anden mod Betaling. Imidlertid havde hun ingen Foranstaltning derangaaende truffet fordi hun syntes det var tidsnok naar Barnet var kommet til Verden.
b) Hun turde ikke andet fordi hun befrygtede at Alle vilde blive vrede paa hende naar hun tilstod sit Svangerskab.
c) Hun var bange for at Mons skulde blive sindesvag igjen naar han fik det at gruble paa.
d) Hun ventede sin Nedkomst i slutningen af Ugen, men hun nedkom i Ugens Begyndelse.
e) Hun fødte Barnet i en liggende Stilling.
f) Veed intet dertil at sige.
g) Hun forsikrer at hendes Sædvane var saadan, men veed ikke at opgive Nogen som var bekjendt dermed.
h) I selve Gaardsrummet var der Ingen, men Drængene vare ikke gaaede paa Arbeide da hun kom ned og gik ind, og før hun var kommen til sengs saae hun Mons Fredriksen gaae bort hen efter til Hovedgaarden, men fra den Tid og indtil Barnet blev fundet, var der ingen Folk hos hende i Kammeret.
2dre Vidne fremkaldtes og forklarede yderligere at Vidnet saae Tiltalte da hun kom ind igjen den omhandlede Morgen, og da var ikke 3dje Vidne eller de øvrige Mandfolk gaaede paa Arbeide; derhos forklarede Vidnet at i den Mellomtid fra Mons og de Øvrige være gaaede bort og intil Barnet blev fundet, var Vidnet inde hos Tiltalte, der havde lagt sig i Sengen, svarede hende intet, talede intet.—
Tiltalte erklærer ikke at vide af at 2det Vidne i den omhandlede Mellemtid var inde hos hende.–
1ste, 3die og 4de Vidne forklarede paa Tilspørgende, at efter Stedets Leilighed kunde Tiltalte, naar hun vilde skjule Barnet saaledes at Ingen skulde finde det, ikke vælge nogen hensigtom ossigere Plads at lægge det paa end der hvor det blev fundet.—
Samtlige Vidner aflagde Lovens Eed og demiteredes.—
Retspersonalet befandt at Stigen som fører paa Svinehuuslemmen er 4 Alen og 8 Tommer til Lemkanten, med omtrent en halv Alen mellom hvert Trin, da Stigen staaer perpendikulært, fastslaaet til Væggen, saa troede man med Sikkerhed at kunne antage at den som skal gaa i Stigen maa have begge Hænder fri til at holde sig fast med. Den fordypning i Hjørnet af Svinehuuslemmen, hvori Barnet blev fundet, befandtes 7 a 8 Tommer dybere end lemkanten og at man ikke kan komme derhen uden i en krybende Stilling.
Referenten fremlagde derpaa sin indstilling af dags Dato og indlod i henhold hertil Sagen til Doms. Indstillingen sees =t Da Tiltalte intet videre havde at anbringe.
Som eragtet: Sagen optages.—
Chr. Kruse John Thomassen Søeviig (m.p.P.) Hans Monsen Aasen (m.p.P)
Aar 1844 den 6te Desember blev Extraret set paa min Bopæl Hesthammer og betjent av mig selv i Overvær af Laugrettet Peder Stensen Lothe og Lars Knudsen Hesthammer. Hvorda blev i foranstaaende Sag afsagt saadan Dom.
Dom
Ifølge Amtets ordre af 7de Oktober d.Aar, tiltales Pigen Malene Paulsdatter Lysvold for at have udlagt til nylig i Dølgsmaal fødte uægte Barn, og for have ladet sig besvanges af 3 forskjellige Personer i hvad den første Deel av Actionsordreren angaaer ere di factiske Omstændigheder i det Væsentlige følgende. Efterat Tiltalte var bleven besvangret af sin Medtjener, gift Mand 3dje Vidne, forlod hun Nattes tid 24 Septær sidste, betagen af Fødselssmerter hvolgt. hun havde lidt fra den forgaaende Dag, til Soveværelset i Tjenerbygningen paa Lysekloster Hovedgaard, ubemærket af de 3 andre Tjenestepiger, 5te, 7de og 14de Vidne, med hvilke hun havde Soveværelse tilfælleds, og begav sig, som hun paastaar til Lemmen eller Loftet paa det omtrent 9 Skridt fra Kjællerbygningen staaende særskilte Svinehuus, hvor hun fødte et levende og fuldbaaret Barn, som hun, efter at have afskaaret Navlestrengen, indsvøpte i sit Halstørklæde og derpaa forlod, idet hun gik tilbage til Soveværelset.
7de og 14de Vidne være da tilstede i Værelset, og paa sidstnævnte Vidnes Spørgsmaal om hun havde været ude, svarede hun ja, hvorpaa hun gik tilsengs uden at omtale det Forefaldne. Klokken var da lidt over fem, hvorimod det ikke har været at faa opplyste hvorlenge Tiltalte havde været ude, men selv forklarede hun at det ikke var saa lenge som en Time. Medens Tiltalte nu laa i Sengen, og var alene i Værelset kom, hvad Tiltalte dog ikke vil vedgaa at have bemærket, 2dre Vidne (:3dje Vidnet kome:) ind til hende og spurgte hende om hun nu var bleven syg igjen, hvortil hun intet svarede. Klokken henimod Sex kom 2dre Vidne ud i Gaarden, og fik høre en Lyd som et Barneskrig, hvorpaa Folk bleve tilkaldte og Eftersøgning anstillet og veiledet af det vedblivende skjøndt mattere Skrig, fandt man nu Barnet i et 7 a 8 Tommer dybt Rum i en Krog af Svinehuuslemmen paa hvilken Fordybning Barnet var skjult for Øiet da det skraa Tag er saa lavt over dette Sted at man maatte lægge sig ned paa Lemmen stredkkede Hænderne for at naae Barnet.
Efterbyrden fandtes henlagt under en indmuret Gryde i Vadskekjælderen i Tjenerbygningen. Paa Barnet, der var løst omviklet et tynt Tørklede, fandtes ikke Spor til nogen voldelig Medfart, men Navlestrængen var ikke underbunden. Barnet, har hvis kiv og helbred den besdte Behandling, har været uden Følger, blev derpaa bragt til Tjenerbygningen og faareviist for Tiltalte, som paa 4de Vidnets Spørgsmaal om det var hendes Barn først blot svarede at man ikke maatte tale saa haardt, anden Gang svarede hun at hun havde balet (:stræbet:) nok, men Paa det atter gjentagne Spørgsmaal vedgik hun ligefram at det var hendes Barn.—
Gjennomgang av saka, drøfting av lovgrunnlaget, og straffeutmålinga er ikkje tatt med.
Thi kjendes for Ret
Tiltalte Pige Malene Paulsdatter Lysvold bør for Forsøg paa at bevirke til nylig fødte uægte Barns død, og for at have lade sig besvangre af trende forskjellige Personer uden at hun med nogen af dem lovligen er kommen i Ægteskab, at udholde Strafarbeide i 6 – sex Aar. Hun udreder derhos alle af Acitionen lovlig flydende Omkostninger efter at Amtet approberede Regninger. At fuldbyrdes efter Øvrighedens foranstalning.
P. J. Lothe L. k. Hesthammer
Leave a Reply